
Business Lunch
Oprettet 8 oktober 2025
Karrieremesse i Kolding!
Business Lunch er en fælles, gratis karrieremesse afholdt af SDU Kolding, Designskolen Kolding, IBA Erhvervsakademi Kolding og Business Kolding.
Det er den perfekte mulighed for studerende og dimittender at møde og netværke med forskellige virksomheder, hvor du bl.a. kan snakke om projekter, praktik og samarbejde generelt.
Campus Kolding har en sjov aktivitet med, hvor de studerende kan lave deres egne farverige badges, imens der bliver snakket om Campuspuljen og arbejdet i kommunen.
Arrangementet er gratis og foregår ved SDU Kolding. Mere information om datoerne for 2026 følger.

Fra uddannelse til drømmejob
Uanset om du er på vej til at afslutte din uddannelse eller stadig har et par år tilbage, kan det være udfordrende at navigere arbejdsmarkedet - især med en uddannelse ved siden af.
Hvordan skriver man et godt CV? Hvor finder man praktikpladser? Hvad er et studierelevant studiejob? Og er der overhovedet gode jobmuligheder i Kolding?
Find nogle af svarene hos Simon, der landede drømmejobbet i Kolding.
fra studiejob til karriereCampuspuljen
Vil du genindføre Mesterskaberne i Slice? Lave en kortfilmsfestival med awardshow og prisuddeling i Campus? Holde en stor fest med underholdning og livemusik for alle byens studerende? Eller noget helt fjerde, vi end ikke har fantasi til at forestille os, fordi det er DIN fede, unikke idé?
Så er du kommet til rette sted!
Campuspuljen er en kvikpulje, hvor du kan søge støtte på op til 5.000 kr. til studenterarrangementer og -projekter. Du får svar senest to uger efter, vi har modtaget din ansøgning - længere svartider kan forekomme i ferieperioder.
Søg Campuspuljen






