Transparent
aabent-hus-iba-feb-2022-1 (2)

IBA erhvervsakademi Kolding

På IBA Erhvervsakademi Kolding tilbyder vi dig videregående fuldtids- og deltidsuddannelser. Det er både erhvervsakademi-, professionsbachelor-, akademi-, diplom- og masterniveau.

Vi har uddannelser inden for salg, markedsføring, finans og økonomi, ledelse, it og web, iværksætteri, projektledelse, digital marketing, bæredygtighed, teknologi og 3D-print.

På IBA Erhvervsakademi Kolding går vi meget op i, at vores studerende får afprøvet teorien i praksis. Vi arbejder derfor tæt sammen med private virksomheder. Både lokalt, nationalt og internationalt. På alle vores fuldtidsuddannelser har vi indbyggede praktikophold på 3 eller 5 måneder. Så vores karriererådgivere står klar til at matche dig med den rette praktikvirksomhed.

Akademiet har flere end 150 fastansatte medarbejdere og små 1.300 studerende alene på fuldtid. Oven i kommer vores masteruddannelser og alle efteruddannelser.

IBA ligger helt tæt på byens andre videregående uddannelsesinstitutioner i Campus Kolding. Der er kun få minutters gang til banegården. Vores karakteristiske gyldne bygning med glassprækken vandt kommunens arkitekturpris, da den stod færdig i 2019. Indvendigt rummer den et omfavnende studiemiljø, hvor du kan deltage i en lang række sociale arrangementer. For eksempel fredagsbar, løbeklub, filmaftener, brætspilseftermiddage og forskellige kulturevents.

Det er helt afgørende, at du trives på dit studie. Derfor har vi både vores egne trivselsvejledere og SPS-vejledere. Samtidig har vi hver uge en psykolog og en præst tilknyttet, som også vil kunne hjælpe dig godt igennem studietiden.

Du kan læse mere om vores uddannelser og værdier på iba.dk.

Kontakt

Tlf: 72 11 82 00
E-mail:
iba@iba.dk