Transparent
UC Syd indefra

UC SYD Kolding

Bliv en del af et helt nyt campus, hvor du kan læse pædagog, pædagogisk assistent, lyddesign eller grafisk kommunikation.

På UC SYDs spritnye campus i Kolding vil du opleve et fantastisk studiemiljø i den nye bygning, der er smuk, åben, imødekommende, og som i sig selv inviterer til samarbejde på tværs af uddannelserne.

Hos UC SYD Kolding kan du læse Pædagog, Pædagogisk assistent, Grafisk kommunikation og Lyddesign. Som studerende har du adgang til spritnye og moderne faglokaler, værksteder, biograf og lydstudier. Samtidig har du mulighed for at præge din uddannelse og dagligdagen i byens nyeste studiemiljø på UC SYD.

Et stort atrium er midtpunktet i campus strækker sig gennem alle bygningens seks etager og rummer afsatser, trapper og ind- og udgange til og fra diverse rum og faciliteter. Det store, centrale rum bliver også brugt til hyggestunder, gruppearbejde og studieliv. Og så er det centrum for en af de største atrium-multihøjtalerinstallationer i verden.

De mange brugere af det store rum kan høre forskellige former for lydkunst på bestemte tidspunkter i løbet af dagen hele året rundt. Det skaber nogle fantastiske rammer for studielivet og husets atmosfære. Og så bliver højtalerinstallationen selvfølgelig også brugt på lyddesigneruddannelsen og i forskningsprojekter.

Kom forbi og ta' et kig indenfor.
Sådan finder du din uddannelse | UC SYD

Kontakt

Tlf: 72 66 20 00
E-mail: 
ucsyd@ucsyd.dk