Fastelavnstraditioner i Danmark

Tag et kig på vores guide til dem, der ikke er bekendte med fastelavnstraditioner i Danmark

Det er slutningen af vinteren, og foråret står næsten for døren. En af vores mest elskede vintertraditioner i Danmark er fastelavn – også kendt som “Shrivetide” i England og “Fasteabend” i Tyskland.

Grib muligheden for at dykke ned i dansk kultur og opleve glæden ved fastelavn med fjollede kostumer, dekorerede tønder og en masse slik. Lad os guide dig gennem nogle af de mest værdsatte traditioner og hvordan du kan fejre mærkedagen her i Kolding.

Hvorfor fejrer vi Fastelavn i Danmark?

Fastelavn var engang en katolsk tradition, som blev indført til Danmark af tyskerne i det 13. århundrede, hvor man skulle faste i 40 dage op til påske.

Navnet “Faste-lavn” på dansk betyder “fastenat” og markerede den sidste store fejring, inden fasten begyndte, hvor man undgik fødevarer som kød, fede retter og søde sager på grund af strengere regler. Det samme koncept findes i Sydeuropa, hvor den latinske frase “Carne Vale” betyder “Farvel til kød,” hvilket er oprindelsen til ordet “carnival”.

I dag deltager danskerne mest i den store fejring med kostumer, sjove aktiviteter og lækker mad – uden fastedelen.

Festlige aktiviteter op til Fastelavn

Fastelavnsris

En gammel fastelavnstradition er ”Fastelavnsris”. En bundt friske grene (typisk fra et birketræ) dekoreres med slik, bånd, papirkatte og andre sjove ting. Det skulle symbolisere frugtbarhed, Jesu Kristi lidelse eller jage onde ånder væk.

I dag bruges det mest som en sjov dekoration under Fastelavn. Mange dagligvarebutikker sælger færdiglavede fastelavnsris med slik i dagene op til fejringen.

Fastelavnsboller

En klassisk fastelavnsgodbid er ”fastelavnsboller”, som er et dansk wienerbrød fyldt med sød creme og dekoreret med farverig glasur. De nydes normalt under Fastelavn, men de seneste par år er fastelavnsbollerne blevet meget populære og sælges længe før Fastelavn. Du kan få dem i flere varianter og prisklasser.

Festlige aktiviteter under Fastelavn

Fastelavn kan på nogle måder ses som den danske pendant til Halloween, da begge indebærer sjove aktiviteter med kostumer og slik. Dog omfavner danskerne en række forskellige aktiviteter under Fastelavn.

Kostumer

En af de mest elskede traditioner er kostumerne. Under Fastelavn klæder børn og voksne sig ud i kreative og sjove kostumer, da traditionen har rødder i karnevaler. I modsætning til Halloween behøver kostumerne ikke at være skræmmende på nogen måde, og mange vælger at klæde sig ud som dyr, filmfigurer eller superhelte.

Slå katten af tønden

Et andet højdepunkt er at ”slå katten af tønden”. En stor trætønde dekoreres med farverig maling og et papklip af en kat, og den fyldes med slik. Nogle familier dekorerer tønden under fejringen, men de fleste gør det på forhånd. Papklippet af katten symboliserer den levende kat, som engang var i tønden. Katten symboliserede ondskab eller uheld, og ved at slå på katten i tønden jagede man det onde væk. En rigtig kat har ikke været brugt siden det 19. århundrede og er helt erstattet af papklippet.

Fastelavnstønden hænges herefter op, og alle stiller sig i kø for at slå til den med en kølle, indtil den går i stykker, og alt slikket falder ud. Den person, der slår bunden ud af tønden, bliver Kattekongen, og den person, der slår det sidste stykke træ ud, bliver Kattedronningen. Begge får kronet med en papkrone.

Nogle institutioner eller arrangementer vil have denne tradition under deres fejringer, hvor du selv kan prøve det. Hold øje med din uddannelsesinstitution eller fredagsbar, da de måske har et Fastelavns-event.

Rasle

Fastelavn afsluttes med rasle. Børn går fra dør til dør i deres kostumer og synger sange, mens de rasler med deres beholdere for at samle slik eller penge.

En klassisk sang er: “Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have. Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade. Boller op, boller ned, boller i min mave. Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade.” Bollerne refererer til fastelavnsboller, selvom de sjældent gives ud under raslen.

Denne tradition finder normalt sted i kvarterer med mange børn, men hvis du engang hører en banken på døren og hører sangen, ved du, at børn står udenfor og venter på godter.

Helligdage under fastelavn

Fastelavn er ikke en officiel helligdag, men det betragtes som en vigtig mærkedag. Derfor holder butikkerne ikke lukket, som de gør ved andre festlige højtider som påske og jul.

Fastelavn afhænger af påsken, da den ligger på søndagen, der er 7 uger før påskesøndag.

Dagen kan derfor variere fra år til år, da påskesøndag følger følgende tommelfingerregel: Påskesøndag falder på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Påsken kan derfor falde mellem den 22. marts og 25. april, hvilket betyder, at Fastelavn kan falde mellem den 1. februar og 7. marts.