Transparent
Slotskampen 25 stemning

Slotskampen

Slotskampen 2025

Solen skinnede over Kolding, og foran SDU blev der kæmpet, grinet og festet, da studerende fra SDU, UC SYD, IBA og Designskolen traditionen tro dystede om Det Gyldne Slot i den årlige høvdingeboldturnering.

Stort tillykke til Mikaels Disciple, som for andet år i træk løb med sejren!

Dagen bød på alt fra dragshow med Mizz Privileze og gratis fadøl til sjove aktiviteter som sækkeløb, romaskinekonkurrence og tovtrækning. Der var glitter, kreative kampråb og en masse fede udklædninger.

Tak til alle, der var med til at skabe den helt særlige stemning, som Slotskampen er kendt for – med højt humør, vild opbakning og masser af kampgejst.

Allerede nu kan du sætte kryds i kalenderen: Slotskampen 2026 bliver fredag d. 8. maj.
Glæd dig til endnu en dag fyldt med fest, fællesskab og farver – og måske en ny vinder af Det Gyldne Slot?

Vi ses på banen!

Mizz Privileze foran SDUTo piger drikker ølMand med boaTovtrækningBordfodboldPige kaster boldKamp om boldenDragshow til SlotskampenSelfie