Transparent
Sankt Hans traditioner i Danmark

Oprettet 18 juni 2026

#events#studieliv

Sankt Hans traditioner i Danmark

Tag et kig på vores guide til dig, der ikke kender sankthanstraditionerne i Danmark.

Dagene bliver længere og varmere, og sommeren er endelig over os. En af vores mest elskede sommertraditioner i Danmark er fejringen af Sankt Hans – også kendt som midsommeraften i nogle europæiske lande eller 'St. John's Eve' på engelsk.

Benyt lejligheden til at dykke ned i dansk kultur og opleve sankthansfejringens særlige traditioner med bål og fællesskab.

Sankt Hans

Hvorfor fejrer vi Sankt Hans i Danmark?

Fejringen af Sankthansaften er knyttet til kristendommen.

Før kristendommen blev indført i Danmark, fejrede vikingerne midsommer d. 21. juni, som er årets længste dag med ca. 17 timers dagslys. Da kristendommen blev en del af den danske kultur, ændrede fejringen sig og blev tilpasset kristen symbolik.

Sankt Hans – også kaldet 'Johannes Døberen' – var en bibelsk skikkelse, som ifølge traditionen var fætter til Jesus Kristus og døbte ham i Jordanfloden. Sankthansaften er en fejring af Johannes, og den markeres altid d. 23. juni, som både er aftenen før Johannes’ fødselsdag (d. 24. juni) og præcis seks måneder før Jesu fødsel og jul.

Fejringen skulle markere overgangen til noget nyt, samt fungere som en påmindelse om de mørkere dage, der venter forude, eftersom dagene fra dette tidspunkt bliver kortere. I dag handler sankthansfejringen mere om fællesskab og hygge end kristne værdier.

Sankt Hans

Festlige aktiviteter på Sankthansaften

Fejringen af Sankthansaften var tidligere forbundet med hedenske ritualer, da man mente, at denne tid på året var præget af særligt stærke overnaturlige kræfter. Deltagerne tændte derfor bål for at holde onde ånder væk og beskytte sig mod det kommende mørke.

En kontroversiel del af traditionen var afbrændingen af hekse – eller personer, der blev anset for at være hekse. Ved at brænde hekse troede man, at man bogstaveligt talt brændte det onde væk, og nogle mente endda, at man satte heksene fri. Der har ikke været mennesker på bålet siden 1920’erne, men traditionen med en heksedukke af træ er stadig udbredt i Danmark.

De fleste byer afholder store, offentlige bålarrangementer i forbindelse med Sankthansaften, hvor alle kan deltage og nyde den festlige aften. Fejringen ledsages ofte af den traditionelle danske sang „Vi elsker vort land“ af Holger Drachmann.

Du kan med fordel holde øje med Kolding Fjord, SlotssøBadet og Geografisk Have for arrangementer i Kolding.

Helligdage i forbindelse med Sankthansaften

Selvom Sankthansaften fejres vidt og bredt i Danmark, betragtes den ikke som en officiel helligdag. Butikkerne holder derfor ikke lukket, som de gør ved andre højtider såsom påske og jul, og de fleste mennesker skal på arbejde dagen efter.

I modsætning til mange andre danske helligdage fejres Sankthansaften altid d. 23. juni.